Talord

Talordene findes i tilføjelsen. Større tal dannes ved at sammensætte talord som følger:

• 1 238 – mil du-cent tri-dek ok
• 153 837 – cent kvin-dek tri mil ok-cent tri-dek sep
• Addition: 8 + 3 = 11 – ok plus tri estas dek-unu
• Subtraktion: 15 - 6 = 9 – dek-kvin minus ses estas naŭ

Akkusativ for bevægelse mod

Forholdsord på esperanto følges normalt af et ord i nominativ:

• post mi – efter mig
• sen ŝi – uden hende
• en domo – i et hus

Det er dog sådan, at ord efter forholdsord, der kan vise både en bevægelse i en retning og en handling på et sted, er i akkusativ, hvis bevægelse i en retning skal udtrykkes., f.eks.

• Mi iras en la domon. – Jeg går ind i huset.
• (Sammenlign: Mi iras en la domo. – Jeg går inde i huset.)
• Obs.: Mi iras al la domo. (Jeg går hen til huset. Ingen akkusativ, fordi "al" er én af de få præpositioner, som KUN viser bevægelse i en retning, aldrig en handling på stedet.

Endnu et eksempel:

• La kato saltis sur la tablon. – Katten hoppede op på bordet.
• La kato saltis sur la tablo. – Katten hoppede ovenpå bordet.

Stedordet oni

Stedordet one betyder

• man (generelt)
• folk
• du.

Eksempler:

• Oni manĝas. – Folk spiser.
• Oni ne manĝu tablojn. – Man bør ikke spise borde.

Det refleksive stedord si

Det refleksive stedord si (akkusativ *sin) refererer tilbage til subjektet (af handlingen) indenfor en sætning eller besætning. Den svarer til det danske "sig".

Eksempler:

• Li lavas sin. – Han vasker sig.
• Ŝi rigardas sin. – Hun kigger på sig selv.
• Ili kantas al si. – De synger for sig selv.

si anvendes kun i tredje person og er aldrig selv subjekt i en sætning. Sammenlign:

• Mi rigardas min. – Jeg kigger på mig selv.
• Ili rigardas sin. – De kigger på sig selv.

Præfiksen re-

Svarer til den danske "gen-". Den kan betyde enten

• "igen, endnu engang"
• eller "tilbage".

Eksempler:

• revidi – gense
• redoni – give tilbage
• remeti – lægge tilbage